Strøm er noget vi i det moderne liv omgiver os med hele tiden. Men ved vi egentlig ret meget om hvilke principper der gør sig gældende, når vi trykker på kontakterne? I vores hverdag er vi omgivet af elektricitet – fordi mange ting omkring os kun fungerer på grund af det. I fysik bruges elektricitet som en beskrivende variabel for kredsløb. I denne artikel lærer du, hvordan du kvantificerer, beregner og måler mængden af ​​elektricitet.
For at forstå strømmen i et kredsløb, bør du først kende definitionen af ​​enheden for strøm.
Strømmen dannes ved, at små elektroner bevæger sig fra den ene ende til den anden ende af ledningen, hvorved der dannes elektricitet. Sætter du for eksempelvis din iPhone til opladning, så bevæger elektronerne sig gennem ledningen, hen til iPhonen og tilbage igen ad samme vej. Det er denne bevægelse, der skaber strømmen.

Der findes 2 forskellige former for strøm, som er henholdsvis jævnstrøm og vekselstrøm. Vekselstrøm er typisk det som vi har i stikkontakterne, mens jævnstrøm er det som findes i for eksempelvis et batteri. Forskellen på de to elektriske former ligger i elektronernes bevægelse. Ved vekselstrøm, veksler elektronerne mellem at løbe den ene og den anden vej, mens elektronerne bevæger sig i samme retning ved jævnstrøm.
Vekselstrøm er standarden inden for strøm i disse dage. Det skyldes, at vores verden er blevet så elektrificeret, hvor vekselstrøm er det mest stabile over lange distancer.

Vekselstrømmen er et tilfælde af periodisk vekselstrøm, der veksler i henholdsvis styrke og polaritet. En cyklus af ændringer i strømstyrken kalder man for en periode. Denne er karakteriseret ved, at strømmen passerer gennem nul til en positiv maksimalværdi, herefter falder den igen til nul, hvorefter den går til en negativ minimalværdi, for igen at gå tilbage til nul. Vekselstrømmens frekvens måles i hertz, og udtrykker antallet af perioder pr. sekund – dvs. svingninger pr. sekund.

En af fordelene ved vekselstrøm er at denne kan transformeres til lavspændingsvekselstrøm, der bruges i vores distributionsnet. Dette er fordelagtigt, da lavspænding kræver mindre isolering og er mindre farlig.

Veksel eller jævn

Vekselstrøm bruges til at forsyne for eksempelvis motorer, pærer og forskellige typer af opladere. Opladerne bliver brugt til at omdanne vekselstrøm til jævnstrøm.
Som ovennævnt bruger næsten alle energikrævende apparater i vores hjem vekselstrøm. Jævnstrømmen er dog stadig en stor del af vores hverdag, da alle apparater med indbygget batteri, kun kan blive opladt ved hjælp af jævnstrøm. Eksempler på disse apparater er vores bærbare pc’er, mobiltelefoner osv. – men el-biler hører faktisk også under samme princip.

Jævnstrømmen er karakteriseret ved at elektronerne altid løber i samme retning. Sommetider kan elektronerne varierer, men uden at skifte retning. Dette kaldes for pulserende jævnstrøm.

Jævnstrøm har en fast polaritet, hvorfor elektronerne altid strømmer fra plus til minus i samme retning. Jævnstrøm danner en lysbue mellem kontakterne, og er derfor sværere at afbryde, idet den aldrig bliver nul – modsat vekselstrøm.

Fordelen ved jævnstrøm er, at man kan oplade batterier og gemme elektriciteten. For eksempel kan mobiltelefoner være urørt i en periode, hvor man stadig kan tænde den pga. den oplagrede jævnstrøm i batteriet.
Den internationale målenhed for strøm kaldes for ampere, og forkortes amp. Ampere er et udtryk for ladning pr. tid i enhederne, og demonstrerer mængden af elektroner, som løber forbi et punkt i det elektriske kredsløb over en given periode.

Man kan både måle på jævnstrømsdelen eller på vekselstrøms delen, og begge kan løbe på samme tid i samme leder. Når strømmen løber frem og tilbage i samme grad vil jævnstrømmen være nul, mens vekselstrømmen vil være nul, når strømmens størrelse er konstant.

Som ovennævnt bruger næsten alle energikrævende apparater i vores hjem vekselstrøm. Jævnstrømmen er dog stadig en stor del af vores hverdag, da alle apparater med indbygget batteri, kun kan blive opladt ved hjælp af jævnstrøm. Eksempler på disse apparater er vores bærbare pc’er, mobiltelefoner osv. – men el-biler hører faktisk også under samme princip.